På Sommerskolen skal vi tegne, male, forme og skabe midt i vores særlige historiske rammer.
Sammen skal vi se på kæmpestore malerier, rode i Krøyers malerkasse og sætte vores staffelier op udenfor, hvis vejret er godt.
Vi holder til i vores nye værksted under taget, og her skal vi være og lære, undersøge og afprøve.
På sommerskolen kan du stifte bekendtskab med kunst på mange måder - og du behøver ikke noget særligt forhåndskendskab, for der bliver mulighed for at afprøve masser af nye materialer og metoder, og tid til at forsøge og at skifte retning. Præcis som skagensmalerne gjorde det.
Vi slutter sommerskolen af med en udstilling af vores værker.
Sommerskolen er målrettet børn i alderen 11-14 år
Forløbet inkluderer 3 mødegange: 4. august, 5. august og 6. august 2025, hver dag kl. 10.00-15.00