Farver og fortællinger for børn og deres voksne

 

Familieomvisning

Kom tæt på skagensmalerne - på børnenes præmisser!

Hvem var Michael, Anna, Marie, Søren og Rap? Hvorfor er der så mange fiskere på malerierne? Hvad er “den blå time”? Og hvorfor rejste skagensmalerne hele vejen til Danmarks nordligste by for at male deres berømte malerier? Når vi inviterer på introduktion til skagensmalerne for hele familien, snakker vi om alle disse spørgsmål og meget mere. Desuden skal vi lære, hvordan man bliver bedre til at forstå et maleri ved at forestille sig dets lyde og dufte.

Find billetter

Gratis for museets gæster. Tilmelding er nødvendig.

Hent din gratis billet til omvisningen herunder eller i det fysiske billetsalg på Skagens Museum. Billetten skal fremvises sammen med gyldig entrébillet til Skagens Museum eller gyldigt klubmedlemskort. 

Tidspunkt: kl. 11.00-11.25

Mødested: forhallen på Skagens Museum, Brøndumsvej 4

 


NYHEDSBREV

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få sidste nyt først